23948sdkhjf

Kirken udskiftes med indkøbskurven

20 ekstra søndagsåbninger fra 1. oktober 2012 vil blive en slagmark for butikskæderne.
De skal slås om en omsætning på syv mia. kr., ifølge en beregning, Dansk Handelsblad har fået Landbrug & Fødevarer til at foretage.

Det vil blive en kamp om markedsandele og mindre om et øget forbrug, vurderer chefkonsulent Klaus Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer.

Det er hans vurdering, at der hovedsageligt vil ske to ting.

– De butikker, som fremover vil have åbent alle søndage, vil tage omsætning fra de små butikker og nærbutikker, som altid har haft åbent om søndagen. Det vil dermed blandt andet ramme de mindre købmænd, som ligger lokalt rundt om i landet.

– Og der vil tages omsætning fra alle de andre dage, hvor der i forvejen er åbent. Så lørdag, som i dag er en stor handelsdag, vil blive mindre vigtig fremover, når først forbrugerne vænner sig til søndagsåbent, siger Klaus Jørgensen.

Det er ikke hans vurdering, at den samlede omsætning vil blive særligt påvirket af de yderligere åbningsdage.

Læs Dansk Handelsblad
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094